Ebbe Paludans malerier

Jeg maler det, jeg ser i de nære omgivelser, og når jeg færdes i naturen omkring Oksbøl. Her melder motiverne sig selv i vejret og det skiftende lys. Det er træerne i plantagerne og strandene med fugle og mennesker under den vældige himmel.
Da jeg var præst, malede jeg af og til, men det tog fart, da jeg blev pensioneret. Siden da har jeg udstillet flere steder; jeg var med på Roskilde Åben 2023, og jeg var månedens kunstner på Åby bibliotek marts 24. Otte gange har jeg udstillet på Kunstrunden Sydvestjylland.


AKTUEL UDSTILLING
Jeg udstiller på Folk og Kultur i Janderup fra lørdag den 6. juli  til og med søndag den 14. juli 2024.